Find den rette kontinentalseng

Sengemarkedet har udviklet sig betragteligt de seneste mange år, hvor den traditionelle boxmadras har fået konkurrence af blandt andet elevationssenge og kontinentalsenge. Sidstnævnte er en af de bedst sælgende på markedet pt., og det skyldes flere forskellige årsager, som vi hos Sengezonen vil beskrive for dig her.

SE ALLE KONTINENTALSENGE →

Det er vigtigt, at man sover i en god og behagelig seng, hvor man ikke får smerter i kroppen. Vi sover i gennemsnit otte timer i døgnet og bruger derfor ca. ⅓ af en dag på at ligge i vores seng. Derfor er det ikke uden betydning, at man ligger behageligt om natten. Udvalget af kontinentalsenge er enormt, og trænger du til en ny seng, som kan give dig en bedre nattesøvn, så læs denne guide og bliv klogere på kontinentalsenge, og om hvorfor den kan være det rette valg for dig.

Opbygning af kontinentalsenge

En af de væsentligste årsager til at kontinentalsenge er blevet så populære med tiden skyldes opbygningen af disse. En kontinentalseng er bygget op af tre lag, på samme måde som en elevationsseng er det. Nederst består sengen ofte af en boxmadras med ben i hjørnerne. I enkelte tilfælde kan en kontinentalseng dog bestå af en polstret ramme frem for en boxmadras. Dernæst ligger der en springmadras ovenpå, og øverst er der en topmadras. Enkelte kontinentalsenge har en skummadras i stedet for en springmadras, men resultatet er meget lig hinanden. Denne opbygning er klassisk for alle kontinentalsenge, hvor de enkelte afvigelser beskrevet ovenfor dog kan forekomme. Men resultatet er enestående, hvor det ekstra madraslag i form af springmadrassen har en stor betydning. Først og fremmest giver den en ekstra komfort, da du ligger på flere madrasser, hvorfor der er længere ned til fjedrene. Boxmadrassen vil fungere som sengens kerne, mens springmadrassen og topmadrassen i samarbejde giver dig den perfekte komfort. Denne kombination mellem de tre lag giver samlet set en unik seng, hvor komforten er i top.

Forskellen mellem en boxmadras og en kontinentalseng

Kontinentalsengene er opbygget af tre lag som beskrevet ovenfor. Sammenlignes denne opbygning med en traditionel boxmadras, som kun består af det ene lag, så har det stor betydning for komforten af sengen, både når man ligger og sidder i sengen. Ved en ældre og mere slidt boxmadras vil nogle personer måske føle, at de kan mærke fjedrene i bunden af sengen, når de sover om natten. Det vil aldrig opleves ved en kontinentalseng, da den ekstra madras øger afstanden ned til bunden af sengen, hvor fjedrene er.

En kontinentalseng giver dig også en vis følelse af at stå “ud af sengen” frem for “op af sengen”, som man kender det fra boxmadrassen. Selvom det kan virke som en mindre detalje for mange, så må den bestemt ikke undervurderes. Den øgede højde gør, at man slipper for den til tider besværlige proces med at rejse sig op, da man her blot kan svinge benene ud af sengen. Samtidig medvirker højden til en fornemmelse af, at man føler sig som konge eller dronning, hvor man ligger højere oppe end i boxmadrassen. For nogle har dette en stor psykologisk betydning og indvirker i kvaliteten af ens nattesøvn også. Selvom begge kan være små detaljer for nogle personer, så er der taget højde for alle i fremstillingen af kontinentalsenge, hvorfor de er skabt til alle og enhver.

Kontinentalsenge har flot design

Tidligere var senge blot designet i nogle helt bestemte mål, og der var ikke meget charmerende ved disse, da de blot skulle bruges til at ligge på om natten. I dag forholder det sig – heldigvis for det – anderledes. Selvom kvalitet og komfort er de mest centrale punkter ved enhver seng, uanset om der er tale om en boxmadras, en kontinentalseng eller en elevationsseng, så må designet også gerne være lækkert og indbydende. Designet har måske ikke en direkte betydning for komforten og ens søvnkvalitet, men man må også gerne føle sig en smule tiltrukket af ens seng og se frem til at ligge i denne om aftenen. Samtidig er der i dag stor fokus på boligindretninger, hvor en seng uomtvisteligt indgår som en væsentlig og central del af ens soveværelse. Det er ikke muligt at indrette et flot, stilfuldt og elegant soveværelse, hvis ens seng skiller sig markant ud fra resten af indretningen, fordi designet er decideret grimt.

For kontinentalsenge er det dog bestemt ikke tilfældet, hvis du spørger os hos Sengezonen – og helt sikkert også en masse andre. Opbygningen af kontinentalsenge gennem de tre lag, hvor der er en flot og elegant harmoni mellem hvert enkelt lag, giver sengene et flot design, som kan passe perfekt ind i ethvert soveværelse. Der findes i dag mange forskellige størrelser af kontinentalsenge, hvorfor de også kan passe ind i alle rum uanset størrelsen af dette. Samtidig hviler kontinentalsenge på benene i hjørnerne, og den vil derfor løftes en del fra gulvet. Det medvirker til at give sengen en helt anden dimension, frem for hvis den var nær gulvhøjde. Endeligt gør højden gennem de tre lag, at der med fordel kan stå et natbord i omtrent den samme højde som sengen, og de vil kunne supplere hinanden godt. Der kan også anvendes et flot sengetæppe, som ikke vil slæbe hen ad gulvet, fordi sengen giver den ekstra højde og længde til tæppet. Selvom designet varierer fra model til model, så er det ikke noget problem at udforme ens soveværelse stilfuldt, selvom der er en kontinentalseng midt i rummet – den vil blot bidrage yderligere takket være dens design.

Høj kvalitet og en lang levetid

Markedet for senge er stort, og derfor skal du ikke blot vælge den første kontinentalseng, du finder. Undersøg markedet igennem og forbered dig grundigt hjemmefra. Det er vigtigt, at man har styr på, hvilken størrelse seng, man er på udkig efter. Dernæst bør man fastsætte et budget til sengen; hvis ikke dette er gjort, kan man lede i ugevis efter den rette kontinentalseng, da prislejet kan variere meget. Som det gør sig gældende med langt de fleste produkter, så hænger kvalitet og pris ofte sammen ved kontinentalsenge også. Jo dyrere sengen er, jo bedre en kvalitet vil den som regel også være.

Dog er markedet så stort, at der ofte er konkurrence på dette, hvorfor du kan gøre dig en rigtig god handel. Hold eventuelt øje med et godt tilbud på en kontinentalseng. Generelt for alle kontinentalsenge er det dog, at disse er af en høj kvalitet, da producenten ved, at de skal anvendes i mange timer hver eneste dag. Derfor vil størstedelen af alle kontinentalsenge have en lang levetid, som rækker mindst 10 år ud i fremtiden. Der vil naturligvis altid være kontinentalsenge, som er væsentlig bedre end andre, hvorfor du hjemmefra bør fastlægge et budget og holde dig til det. Dog skal man huske på, at kvaliteten og holdbarheden kun en ting, når man skal købe en ny seng.

Betydningen af en god madras

Det evigt og altid svære spørgsmål er, hvordan man finder den rigtige madras. Her er der tale om springmadrassen, den øverste af de to faste madrasser i en kontinentalseng. Den sidste madras, topmadrassen, skal ligeledes vælges, men denne er af anden betydning for komforten end springmadrassen, som udgør den mest centrale del her. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er sengen men madrassen, man sover på om natten, og derfor er det yderst vigtigt, at man får sig en madras, som er behagelig, har den rigtige hårdhed og sidst men ikke mindst er af en ordentlig kvalitet. Betydningen af dette kan man ikke komme udenom, da madrassen har en enorm stor indvirkning på ens nattesøvn og kvaliteten af denne. Ligger man ikke komfortabelt i ens seng, og vågner man op med smerter om morgenen, så skyldes det i langt de fleste tilfælde madrassen.

Hos Sengezonen kan vi derfor ikke anbefale, at du går på kompromis med en god madras eller køber en brugt madras. En madras vil med tiden sætte sig og forme sig efter ens vægt og udformning. Derfor kan det ikke anbefales at ligge på en brugt madras, da den vil have en helt anden pasform end en ny madras.

Vælg den rigtige kontinentalseng

Vender vi tilbage til spørgsmål fra før, så er det op til hver enkelte person at vurdere, om en madras er behagelig og komfortabel eller ej. Det kan være svært at finde frem til den perfekte madras, og ofte kan det være en endnu større hæmsko at prøve sig frem i en forretning: At ligge i flere forskellige senge, alle med hver sin madras, i nogle ganske få minutter kan forvirre enhver. Samtidig kan man ikke vide sig sikker på, at bare fordi madrassen føltes god i de minutter, man prøvede den i forretningen, så er ensbetydende med, at den vil have den samme komfort til hverdag, hvor man vil ligge i sengen i mange timer ad gangen.

Derfor kan vi hos Sengezonen ikke anbefale, at man træffer et valg omkring den rette springmadras og den rette kontinentalseng ud fra nogle ganske få minutter i sengen. Derimod findes der en vejledende formel omkring fastheden af en madras, som med fordel kan anvendes til at træffe valget – dernæst står det en selv helt frit at bestemme, om man vil bruge formlen som en vejledning, træffe beslutningen ud fra denne eller se helt bort fra den.

  • Vejer du under 75 kg. bør du overveje en madras med Pocket Fjedre og en medium fasthed.
  • Vejer du under 95 kg. bør du overveje en madras med Pocket Fjedre og en fast fasthed.
  • Vejer du over 95 kg. bør du overveje en madras med Multipocket Fjedre og en fast fasthed.

Denne vejledning kan med fordel anvendes, og vi er overbeviste om, at den vil udgøre et væsentlig bedre grundlag for at træffe det endelige valg, sammenlignet med at prøve sig frem i forretningen, da nogle få minutters komfort ikke kan regnes for det samme henover en hel nat.

Topmadrassen er ligeledes en central del af en kontinentalseng, og selvom den ikke har helt samme betydning for komforten, så skal den alligevel vælges med omhu. Selvom du ligger direkte på topmadrassen, kommer komforten først til udtryk i springmadrassen. Topmadrassen har betydning for søvnkvaliteten i form af, hvor varmt du blandt andet får det om natten. Alle topmadrasser er forholdsvist bløde, men materialet af hver enkelte topmadras er af stor betydning. Memory Foam er en type madras, som former sig efter din krop. Dog kan denne ofte virke varm, da den har svært ved at komme af med ens kropsvarme. Derfor kan den ikke anbefales, hvis du ofte sveder og har det varmt om natten. Her er en latex topmadras at foretrække, da den er fremstillet i et elastisk materiale, som bevæger sig frem og tilbage. Den vil derfor lede varmen væk fra kroppen væsentligt bedre end Memory Foam madrasser gør det. Uanset valget af topmadrassen vil den væsentligste forskel i komforten kunne mærkes på springmadrassen, hvorfor den opleves som det sværeste valg.

Det er en svær proces at vælge den rigtige kontinentalseng, og selvom kvaliteten i nærmest alle kontinentalsenge er høj, så opleves alle senge forskelligt fra person til person. Derfor er valget meget individuelt, hvor du dog med fordel kan anvende formlen som guide til den rette springmadras.

Husk også, at vi hos Sengezonen altid sidder klar til at hjælpe dig, hvis du skulle have nogen spørgsmål omkring kontinentalsenge og valg af denne.