Skip to content

Madrasser – sov som prinsessen uden ært

 

En af de vigtigste faktorer, når du skal ud og kigge efter en ny seng, er madrassen. Det er den, som du skal mærke efter og få en fornemmelse af, om den passer til dig. Der er mange, som har fået det indtryk, at det kun er topmadrassen, som har betydning for din nattesøvn, men den tykke boksmadras under topmadrassen har også en meget central rolle.

Alt dette er vigtigt, for vi kan ikke undvære vores nattesøvn, og søvnen generelt er nærmest ligeså vigtig som mad og luft. Uden søvn duer vi ikke i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du sover godt om natten, og dertil har en ordentlig madras at ligge på. Vi vil hos Sengezonen.dk give dig en gennemgang af senges opbygning, beskrive hvorfor madrassen er vigtig, hertil nævne forskellen på madrastyper etc.

Det skal du vide om madrasser – Video

Alt du skal vide om en seng

Der findes mange forskellige typer af senge, og derfor kan det være svært at gå ned i mindste detalje med opbygningen af en seng. Fælles for 9 ud af 10 senge er dog, at de består af to eller flere madrasser. Bunden af en seng består af en madras med fjedre i, og dertil er der monteret ben, hvilket giver sengen lidt højde. Selve hoveddelen af senge er den store madras, og det er denne, som er særlig vigtig. Her findes der forskellige former for madrasser alt efter tykkelsen, materialet og hårdheden. I nogle tilfælde ligger der en topmadras ovenpå den store madras, men dette er ikke en selvfølge. Topmadrasser kan nemt tilkøbes, og findes i alle sengestørrelse, hvorfor du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt denne er med fra start af.

Vigtigheden af en god madras

Madrassen er selve sengen, selvom du måske tænker på en senge som en madras med ben. Madrassen ligger du på, og den skal tage din vægt, og være behagelig at ligge på henover natten. Derfor kan vi bestemt ikke anbefale, at du køber en brugt madras, med mindre den er næsten som ny. For madrasser skal udskiftes med tiden, for at opretholde en god komfort.

Ved køb af en ny seng må du heller ikke gå på kompromis med kvaliteten af madrassen. Det er vigtigt, at du finder den madras, du synes om, og føler, at du ligger godt i. Men det kan være svært, for udvalget af madrasser er enormt.

Bliv klogere på de mange madrasser

Når du skal købe en ny seng, kræver det, at du prøver dig lidt frem. Du skal ud hos en forhandler, eksempelvis Jysk eller Idemøbler, og finde dig godt tilrette i de mange udstillingsmodeller, som forretningen har stående fremme. Kun på den måde kan du finde ud af, hvilken madras der passer bedst til dig. Det kan du ikke læse dig frem til på internettet – kun tekniske oplysninger og specifikationer omkring forskellige senge og madrasser.

Dog kan det være en fin idé at gøre sig klogere på det store udvalg af madrasser, og blive klogere på de forskellige materialer, som der findes indenfor madrasser.

Valg af materiale

Først og fremmest skal du beslutte dig for, hvilket materiale du ønsker. Hertil kan du vælge imellem Latex, Memory Skum og bomuld.

Latex er blandt det nyeste materiale på markedet, og har hurtigt vokset sig populært. Det er dog ikke ensbetydende med, at du automatisk skal vælge dette. Latex materialet er godt til at afvikle varmen om natten, og lede den væk fra dig, når du ligger på den. På den måde undgår du alt for varme nætter. Samtidig er materialet solidt og af høj kvalitet.

Memory Skum er en ny teknologi indenfor madrasverdenen. Som navnet indikerer, så former madrassen sig efter personen, som ligger på den. Den er utrolig fast, og kan virke lettere hård i starten, indtil du får den ligget til – det tager en uges tid. Memory Skum vil også føles lidt varmere end latex materialet, men er ligeledes af høj kvalitet, og vil kunne holde i mange år.

Bomuld er det traditionelle materiale, som alle ældre madrasser er fremstillet af, og særligt fjedremadrasserne. De er ikke så varme som Memory Skum, men omvendt vil madrassen ofte være hårdere end de to andre typer, og i dag vælger de fleste en af de første to typer af hensyn til kvaliteten også.

Hvilken type skal du vælge?

Det kan være svært at skulle beslutte sig på baggrund af at prøve madrassen i nogle få minutter. Men det er ikke sælgeren men dig selv, som skal træffe beslutningen om, hvilken madras der passer dig bedst. Det skader dog ikke at spørge til råds i butikken, eller medbringe vores guide, når du skal på jagt efter en ny madras. Dog er det i sidste ende dig, som kan vurdere det bedst.

Nogle faktorer såsom hold i nakken, ryggen eller lignede kan have en indvirker på, hvilken madras du bør vælge. Der er nogle typer, som favoriserer de forskellige dele lidt mere, og det vil sælgeren kunne gøre dig klogere på i forhold til deres produkter.

Skal jeg have en topmadras også?

I dag følger dig topmadrasser med langt de fleste senge i den lidt højere prisklasse, hvor kvaliteten er helt i top. Men du kan også finde et stort udvalg af senge, hvor det ikke hører en topmadras med. Om du har brug for en topmadras, er op til den enkelte person, og afhænger naturligvis af madrassen under.

Har du købt en sovesofa, så er der som regel ikke andet end fjedremadrassen at ligge på. Synes du denne er for hård, kan du tilkøbe en topmadras, som kan være lidt mere behagelig at ligge på. Der findes mange forskellige størrelser af topmadrasser, og de fremstilles i samme materialer som andre madrastyper.

Ved en elevationsseng er der næsten altid en topmadras med. Det skyldes mere luksus end en decideret nødvendighed. Du kan sagtens ligge på boksmadrassen, men topmadrassen er ofte lidt mere behagelig, og samtidig skåner den den store madras, så den ikke udsættes for sved, lugt eller lignende, da et lagen ofte ikke er nok i sig selv.

Alt i alt afhænger det af dine præferencer, men vi vil hos Sengezonen.dk anbefale, at du i hvert fald undersøger topmadrasserne nærmere, for de er mere behagelige at ligge på end en almindelig boksmadras.

Hvor tyk bør madrassen være?

Når du køber en seng, så betyder komforten alt. Dertil er det ikke kun materialet af madrassen men også tykkelsen af denne, som har en vigtig rolle at sige. Du kan ofte ikke bestemme tykkelsen på boksmadrassen, men kun på topmadrassen. Her findes der forskellige tykkelser, alt fra 2 cm. og op til 10 – 12 cm. Hvad du har brug for afhænger blandt andet af tykkelsen på din boksmadras. Tykkelsen bliver mindre med tiden som følge af den naturlige slidtage, og derfor kan vi anbefale, at du vælger en mellemtykkelse (ca. 5-6 cm.) som udgangspunkt, hvis du vil have en god komfort.

Hvilken længde skal madrassen have?

Når du køber en ny madras, så er det også vigtigt, at du køber den rigtige størrelse i både bredde og længde, så den passer til din seng. De fleste senge måler 90×200 cm., og derfor skal du også finde en madras, som har disse mål. Det er dog heller ikke svært, da det er standardmål for en enkeltseng.

Har du en ¾- eller en dobbeltseng, så skal du finde en madras, som har en større bredde, så den passer til sengen.

Skulle du have et behov for en længere madras end den normale længde på 200 cm., fordi du enten er høj, eller fordi din seng er ekstra lang, så skal du søge rundt på internettet, eller kontakte din lokale forhandler og spørge ind til deres udvalg af madrasser. Det kan være, at det bliver nødvendigt at få en madras specialfremstillet, eller i sidste ende skulle købe en seng med de mål, da der ikke findes mange madrasser med længder over 200 cm.

Kvalitet og pris

Pris og kvalitet hænger som regel altid sammen, og det gælder også madrasser og senge. Der findes senge indenfor alle prisklasser, og uanset hvad dit budget lyder på, så skal du nok finde en rigtig god seng med en god madras.

Ofte starter senge og madrasser i prisklassen omkring 2000-3000 kr., og så fortsætter de op til over 40.000 kr. for de dyreste modeller. Der er helt naturligt forskel på kvaliteten mellem prisklasserne, og hvis du er nået til et punkt, hvor du gerne vil investere i en god seng, som skal holde i mange (+20-25 år), så skal du investere i en seng af høj kvalitet. Mange forhandlere udbyder gode afdragsmuligheder i forbindelse med køb af nye senge, og en seng til 25.000 kr. er derfor ikke nødvendigvis en urimelig stor investering på en gang, da den kan fordeles over et antal måneder.

Vedligeholdelse af en madras

Når du har investereret i en ny madras, så vil du også gerne, at den holder i mange år, og dertil at den opretholder den gode komfort i længst mulig. For en boksmadras er den ikke fremstillet til at kunne vendes, det gælder kun topmadrasser og springmadrasser. Kvaliteten og fremstillingen af en boksmadras retter sig på, at den skal bruges og holdes i mange år, og derfor er den ikke nødvendig at vende. Men for topmadrasserne kan du med fordel vende den en gang hver 14. dag eller en gang om måneden, for at opretholde den gode komfort. Det er en god form for vedligeholdelse, og den vil beholde sin tykkelse i længere tid. Det skal du dog kun gøre, hvis du har en almindelig latex madras. En madras med Memory Skum skal du ikke vende, da den ikke er fremstillet til at kunne ligges på på begge sider.

Derfor bør du prioritere en seng højt

Det er vigtigt, at du ikke går på kompromis med køb af en ny seng. En seng bliver slidt med tiden, og det kan være din bedste investering nogensinde, hvis du køber en ny seng. Ikke nok med, at du vil få en kvalitetsseng, en ny madras og muligvis smarte egenskaber ved en elevationsseng. Du kan samtidig forbedre din nattesøvn mærkbart, og det har en stor betydning for din dagligdag. Sover du dårligt om natten, så har det stor indvirkning på dit humør og din energi om dagen, og det kan få konsekvenser for alt, hvad du laver i løbet af dagen, eksempelvis skole, arbejde etc. Din produktivitet samt energiniveau kan forbedres mærkbart, hvis du køber en ny seng, eller blot skifter din gamle madras ud med en ny, som passer bedre til dig, og giver dig den rigtige søvn om natten.

Sengezonen.dk vil ønske dig held og lykke med at finde en ny madras, og vi håber på, at vi gjorde dig lidt klogere indenfor emnet, og har givet dig en række informationer, som du kan bruge, når du skal finde den rette madras eller seng. Du skal også være velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål eller kommentarer omkring madrasser. Vi står altid klar til at besvare dine spørgsmål.