Melatonin er den sikre vej mod bedre søvn

Halvdelen af alle voksne danskere har problemer med søvnen i større eller mindre grad. Vores liv er blevet mere stressende, vi skal altid være til rådighed og altid være online for ikke at gå glip af noget. Vores nye livsstil resulterer desværre i en usund døgnrytme, der ødelægger den naturlige søvn, de kognitive funktioner og giver helbredsmæssige problemer.

En overvejende del af problemerne skyldes, at frigivelsen af det naturlige søvnhormon Melatonin fungerer uhensigtsmæssigt.

Hvad er melatonin

Melatonin er det hormon, som styrer døgnrytmen hos mennesker, dyr og planter. Det er et såkaldt søvnhormon med den formelle betegnelse N-acetyl-5-methoxytryptamin. Melatonin dannes i vores hjerne og nethinde, når det er mørkt omkring os, og dagslys har derfor også en hæmmende effekt på produktionen. Produktionen af Melatonin er højest i de sene nattetimer og begynder at falde i de tidlige morgentimer. I dagtimerne dannes der dog fortsat en smule Melatonin i hjernen, hvilket gør det muligt for os at tage en lur midt på dagen.

Hos mennesker dannes Melatonin først et par uger efter fødslen, hvilket også er derfor spædbørn har meget varierende søvnmønstre i de første par måneder af deres liv. Udviklingen af Melatonin stiger stødt indtil midt tyverne, hvorefter niveauet langsomt falder resten af livet. Det er derfor meget normalt, at man har brug for færre timers søvn, når man bliver ældre.  

Supplementer med Melatonin  

Det naturlige søvnhormon Melatonin er et af de hormoner, det er muligt at kopiere kemisk. Derfor kan man købe syntetiske produkter i tabletform på recept, der hjælper med at fremme den naturlige produktion af Melatonin. Ud fra et naturligt aspekt, er Omega 3 klinisk bevist at have effekt på kroppens dannelse af Melatonin. Omega 3 eller Baldrian kan derved være et naturligt sted at starte, hvis man lider af søvnbesvær. Baldrian bliver også af mange betegnet som naturmedicin mod søvnløshed qua sin evne til at få folk til nemmere at falde i søvn.

Sikrer døgnrytmen

Melatonin er essentielt for, at vi som mennesker kan få en struktureret døgnrytme med den rigtige mængde søvn. Uden søvn kan hjernen ikke bearbejde dagens nye viden, reparere kroppen indefra eller sikre den nødvendige energi til næste dag. Personer, der arbejder på nattehold eller på anden måde har skriftende arbejdstider, hvor der vendes op og ned på nat og dag, kender til problemerne. Forsøg har også vist en gavnlig effekt ved indtagelse af syntetisk Melatonin, der styrker behovet for søvn i en varierende døgnrytme.

Melatonin mod jetlag

Melatonins effekt på jetlag er nogle af de mest dokumenterede forsøg. Når man rejser igennem flere tidszoner, kan det have en indvirkning på kroppens eksisterende døgnrytme. Mange oplever søvnproblemer og en delvist ødelagt ferie både på destinationen og efterfølgende derhjemme. Forsøg har påvist at effekten ved at indtage Melatonin, er højest, når der rejses fra vest mod øst, altså til Asien fra Danmark eller fra USA og Sydamerika til Danmark.   

Kan være kræftforebyggende

Der forskes løbende i sammenhængen mellem Melatonin og immunforsvaret, da såkaldte antioxidanter har en effekt på frie radikaler, som kan være kræftfremkaldende. Da restitutionen af kroppen og bekæmpelse af inflammation sker under søvnen, kan Melatonin derved have en forebyggende effekt på kræftdannelse. Derudover kan Melatonin være med til at mindske skaderne ved strålebehandling og kemoterapi, igen ved hjælp af genopbygningen af kroppen via en god døgn- og søvnrytme.

Melatonin mod depression

Ved depression sover personer som regel ekstremt meget eller ekstremt lidt. Begge tilstande er et udtryk for den ubalance, der hersker i hjernen og kroppens hormonbalance. Der bliver enten produceret for meget eller for lidt af de vitale hormoner, hvilket giver den vedvarende depressive tilstand, der er så svær at bryde med. I forsøg med depressionsramte personer med søvnbesvær, har et tilskud med Melatonin vist sig at være yderst effektivt. Det har givet deres krop den ro, der skal til for at restituere og genskabe balancen i hjernen.

Tilføj kommentar